

Vi tilbyder
Én og samme dyrlæge til behandling af dine dyr i dagtimerne om end det er raskt eller sygt. Vi tilser hovedsagelig hund og kat, samt andre mindre husdyr og heste.
Til hund og kat tilbyder vi almindelig konsultation herunder vaccination og special konsultation som feks. halthedsundersøgelse, reproduktion, avanceret diagnostik med ultralyd, røntgen og blodprøver samt kirurgisk behandling. Vi udfører bløddelskirurgiske indgreb som sterilisation, kastration, kejsersnit, tumor operation og mere specielle indgreb som øjenoperationer, spytcyster mv. Desuden udføres knoglekirurgiske indgreb som korsbåndsoperationer (TTA), knæskaloperationer og frakturer på hund og kat.
Vi sælger primært Specific hunde og kattefoder, men forhandler også Hills.
Vi vil gerne sælge Specific foder til hjemmelevering (gratis fragt ved køb af 2 poser), men har mindre poser i klinikken.
Vi fokuserer på behandling af dyr og klinikken er derfor ikke nødvendigvis åben som en butik, men som en klinik efter aftale.
Til hest tilbyder vi almindelig konsultation herunder vaccination og special konsultation som feks. halthedsundersøgelse, avanceret diagnostik med ultralyd herunder lejlighedsvis reproduktion, blodprøver samt kirurgisk behandling og reproduktionskirurgi herunder kastration og Caslicks operation mv. Endvidere tilbydes bedøvelse af vilde heste og kreaturer med bedøvelsesgevær og pil.
Vi sætter en ære i at kunne behandle næsten alle lidelser, men er også bevidst om, hvornår vores kompetencer slipper op og henviser gerne.


